Boligadvokaten er en god investering

Nybygger

Den rette boligadvokat er værdifuld for et byggeri. Det kan Advokat Kilic skrive under på. Han brænder for at skabe værdi for sine klienter, der kvitterer med at give ham topplaceringer i deres anmeldelser på nettet.

Byggeriet kører perfekt. Jeres nye hus står færdigt til tiden. Alt ånder fred og idyl den dag, du parkerer bilen i den nye carport første gang.
Sådan er drømmen for mange familier, der køber et projektsalg. Desværre går det ikke altid så glat, fortæller advokat Erhan Kilic, der har specialiseret sig i projektsalg og nybyggeri.

Et nyt hus er ikke det samme som et fejlfrit hus
”Mange tror, at nyt også betyder fejlfrit. I virkeligheden sker der ofte fejl, og der kan være en stor økonomisk risiko forbundet med et projekt byggeri. For eksempel kan en fundering sagtens komme til at overskride den aftalte pris med over 100.000 kroner.”

Som advokat oplever han, hvordan nybyggere kan have svært ved at overskue alle de aftaler, der skal laves med det byggefirma, der sælger grunden og huset. Han opfordrer derfor de kommende husejere til at søge professionel rådgivning og eventuelt underskrive købsaftalen med et advokatforbehold.

Hvad koster en boligadvokat?
”Hvis du ikke får kigget papirerne grundigt igennem, kan det få fatale økonomiske konsekvenser. Jeg sikrer dig dine rettigheder som køber og følger handlen til dørs. – Udgiften til papirarbejdet kan hurtigt være tjent hjem” pointerer Erhan Kilic.

Erhan Kilic har et fast honorar på kr. 7500,- for at gennemgå købsaftalen og undersøge alle handlens dokumenter inklusiv lokalplaner for eventuelle juridiske eller økonomiske problemstillinger.

Få hjælp til at købe et projektsalg

Hvad gennemgår boligadvokaten?
Der er mange vigtige dokumenter og aftaler i en byggesag.
Advokat Kilic gennemser dem alle og sikrer køber de bedste betingelser.

Dette er blot nogle af de ting, han gennemgår:

• Hvem er sælger, og hvor grundigt er salgsmaterialet.

• Er der taget forbehold for arealets endelige størrelse, og hvordan er man

stillet ved afvigelser?

• Er der taget forbehold for funderingsomkostninger?

• Er der mulighed for tilvalg?

• Byggeskadeforsikring – dækker den det, der skal dækkes?

• Indflytning: Hvad sker der, hvis datoen for overtagelse overskrides?

• Hvad sker der, hvis der er fejl og mangler (Erhan Kilic anbefaler at tage en

byggesagkyndig med ud og vurdere det færdige byggeri).